Sådan passer du på dit hår i vintermånederne.

Når vinteren rammer, bringer den ikke kun sne og kulde, men også udfordringer for vores hår. Statisk hår og tør hovedbund, er blot nogle af de problemer håret står overfor. Men frygt ej! Vi har samlet nogle nyttige tips og tricks til at hjælpe dig med at beskytte og pleje dit hår i vintermånederne. 

Hold håret hydreret 

Vinterens tørre luft og indendørsopvarmning kan udtørre dit hår. Sørg for at bruge en fugtgivende shampoo og conditioner. Overvej desuden at bruge en hårolie til hverdag og giv håret en hårkur, en gang om ugen. Vi anbefaler Fusion serien fra Wella eller Nounou fra Davines, da den sørger for give håret, den fugt, det har behov for om vinteren. 

Beskyt dit hår mod kulden  

Ligesom vi dækker vores kroppe i varmt tøj, er det også en god ide at beskytte vores hår. Brug en hue eller hætte, når du går udenfor. Vælg en hue af uld eller bomuld for at undgå statisk hår. 

Og vigtigst: Aldrig gå ud med vådt hår i frostvejr. Hvis håret er vådt i frostvejr, udvider vandet hårstrået og kan gøre håret mere skrøbeligt. Det kan lave lige så store skader på dit hår, som når man ikke bruger varmebeskyttelse ved brug af glatte/krøllejern! 

Undgå hyppig hårvask 

Vasker vi håret for ofte, er vi med til at fjerne de naturlige olier fra hovedbunden og gøre dit hår mere tørt og skrøbeligt. Prøv at begrænse hårvask til et par gange om ugen. Brug tørshampoo for at bevare friskheden imellem hårvask. 

 

Vinteren kan være hård ved vores hår, men ved at tage nogle ekstra skridt og være opmærksom, kan vi undgå uønskede problemer. Husk at holde håret hydreret, beskytte det mod kulden og undgå hyppig hårvask. Følg disse tips og du er godt på vej til et sundt og smukt hår hele vinteren igennem.

XOXO

Lone & Nanna

Hjem

Ring op

Booking

Kontakt os